PELUCONTENT.DK

BAGOM PELU CONTENT

Jeg er Tine, 34 år gammel og bosat i Vestbjerg lidt nord for Aalborg. Jeg bor sammen med min kæreste Simon og vores to skønne børn, Pelle og Lua.

Min mor har fortalt mig at jeg i mine helt unge dage altid har sagt at når jeg blev voksen så skulle jeg være fotograf. Sådan skulle det dog ikke helt gå fra start.

I dag er jeg uddannet salgsassistent, personlig træner og i 2018 blev jeg færdig med min professionsbachelor i fysioterapi. Under min første barsel i 2020 mærkede jeg inderligt at jeg skulle lave noget mere kreativt og min interesse for fotografi havde sneget sig ind på mig igen, så jeg investerede i mit første professionelle kamera

uden at vide hvordan man bruger sådan et manuelt og så gik jeg ellers i gang med at nørde og i dag er jeg dybt forelsket i processen med at fotografere og redigere – det er min passion og en kæmpe tilfredstillelse for mig at arbejde med.

Jeg betragter det som en ære at få lov til at fange kærligheden mellem mennesker og bevare øjeblikket i smukke billeder, der kan genopleves og nydes for altid.